Den styrkede pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Den styrkede pædagogiske læreplan for Lilholtgård er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem personalet og ledelsen.

At udarbejde denne læreplan har været en vigtig, lærerig og spændende proces for Lilholtgårds personale og ledelse. Den sætter retningen for hvordan vi sikre at alle børn får de bedste betingelser for trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi har arbejdet med at omsætte de fastlagte mål til vores hverdag på mange forskellige måder over flere år. Ejerskab og medinddragelse har været nøgleord under hele udarbejdelsen. Det har foregået på vores p- dage og p- møder hvor medarbejderne har forholdt sig til deres praksis og justeret der hvor det har givet mening i forhold til de nye mål i den styrkede læreplan.

Nogen af afsnittene er skrevet af medarbejderne selv, andre er nedskrevet af ledelsen efter processer i personale gruppen. Du vil derfor opleve at der er forskellige skrivemåde i planen, hvilket vi syntes er en værdi, da ejerskab er grundlaget for at det er en plan der efterleves og ikke blot et dokument uden værdi.

En læreplan er ikke en statisk. Vi har derfor valgt at kalde den version 1.0.

Vi er integreret daginstitution beliggende midt i et parcelhuskvarter i Børkop, og alligevel tæt på dejlige naturområder som flittigt bruges. Institutionen er cirka 12 år gammel og bygget som daginstitution.

Vi har cirka 30 vuggestuebørn i alderen 0 - 3 år, fordelt på 3 grupper. Vi har 2 grupper med de yngste børn og 1 gruppe hvor vi samler de ældste fra begge grupper. Alle 3 grupper arbejder tæt sammen og laver aktiviteter på tværs.
I børnehaven har vi ca. 65 børnehavebørn i alderen 3 - 5 år. Børnene er opdelt i 4 grupper, som så igen deler sig i mindre grupper. Der er faste voksne tilknyttet alle grupper og alle børn har en primær voksen med ansvar for barnets trivsel, læring udvikling og dannelse i samarbejde med forældrene.

På Lilholtgård prioriterer vi en dagligdag hvor vi har glade børn, glade og tilfredse forældre og glade og engagerede personaler som er bevidste om deres faglighed og bruger den struktureret i deres arbejde med børnene. Personalet arbejder systematisk med uge/måneds planer for at sikre et højt fagligt niveau i hverdagen.

Vi udnytter alle hjørner af huset, når vi i mindre grupper arbejder målrettet med børnenes leg og læring.
Vi har gennem de sidste par år arbejdet med at styrke vores udeområder så de i højere grad er med til at understøtte børnenes trivsel læring og udvikling.
 

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark” og dermed også på Lilholtgård.

De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på for eksempel 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker for eksempel gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed med videre.

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af for eksempel børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som for eksempel arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den måde vi ser, opfatter og forholder os til børnene på, har fundamental betydning for børnenes mulighed for at trives, lære og udvikle sig.

De 5 centrale elementer, har betydning for den måde vi inddrager børnene på i deres hverdag, den måde vi organiserer hverdagen på, de fysiske rammer vi tilbyder og den måde vi som voksne er sammen med børnene på. Et barnesyn hvor alle børn er unikke og har ret til at have indflydelse på den hverdag vi sammen skaber. Hvor det at være en del af forskellige børnefælleskaber, både børne- og voksen initieret er et fundament i alle børns udvikling. Hvor legen prioriteres og hvor vi sammen skaber gode og udviklende lege- og læringsmiljøer. Alle børn er værdifulde og skal behandles og mødes som det er. Børn har ret til at være medskaber af deres hverdag, få indflydelse og medbestemmelse på deres liv som en del af deres demokratiske dannelsesproces i samspil med andre og individuelt. Børnene er en del af et fællesskab som giver mulighed for at opleve betydningsfulde relationer, være en del af små såvel som store fællesskaber og som giver tid plads og ro til læring. Børnene skal føle sig trygge, opleve nærvær, omsorg og anerkendelse. Alle børn respekteres for den de er og for deres betydning for fællesskabet. Et læringsmiljø som balancerer mellem at give muligheder for læring og udvikling af det enkelte individ såvel som i fællesskabet, og hvor legen og den legende tilgang er det, der kendetegner vores dag.

Det ses og mærkes for eksempel ved:

• Opdeling i stuer med faste voksne, hvert barn har tilknyttet en kontaktpædagog.
• Uge- og måneds planer der tager udgangspunkt i hvad den enkelte børnegruppe læringsmæssigt kalder på og er optaget af og hvor børnene opdeles i mindre fællesskaber der varierer i størrelse og deltagere.
• Indretter vores fysiske rammer i mindre legemiljøer hvor det er tydeligt for børnene hvad jeg kan lave her.
• Anerkendende og nærværende voksne der har øjenkontakt, tilbyder kropskontakt, lytter og er optaget af at forstå barnets intentioner.
• Voksne der skiftevis er igangsættende og følger børnenes spor og optagethed i leg og aktiviteter.
• Voksne der deltager i legene og guider og inspirer til nye veje i legen. Vi hjælper børnene til at bidrage og modtage andres bidrag i legen.
• Voksne der udnytter og prioriterer hverdagsrutiner til at skabe læring.

Praksisfortællinger:

”Vi sidder til samling og snakker om hvor den næste tur skal gå hen. Børnene har mange gode forslag. Vi snakker om hvor vi de sidste gange har været gået hen, og hjælper hinanden med at tænke tilbage og genkalde os oplevelsen fra de tidligere ture. Et barn forslår at vi næste gang går ned og ser om hønsene er der endnu. Det er der flere børn der gerne vil og det bliver bestemt. Da dagen kommer, siger vi højt – det er jo Peter der har forslået at vi skulle ned til hønsene og da der var mange af jer der gerne ville det - bestemte vi jo det”

”En flok børn kommer på legepladsen sidst på dagen. Der er ikke noget legetøj fremme. Børnene efterspørger det. En voksne går efter en kasse med legetøj. Kommer tilbage og udstråler glæde. Se jeg fandt denne kasse med en masse spændende køkkenting i og det mest spændende er alt det dejlige vand der er i bunden. Den var godt nok tung, men jeg kunne ikke nænne at hælde alt det dejlige vand ud.”

Læring skal og kan ikke afgrænses til et bestemt tidsrum. Der finder læring stede i alt hvad vi gør. Hvilken læring der sker, er afhængig af den måde samspillet børn-børn og børn-voksne er.

Læringsmiljøer kan være meget forskellige. Det betyder at vi tænker læring ind i det vi fortager os – det planlagte, det spontane, det børneorganiserede og det voksen organiserede. Vi sikrer at der er deltagelsesmuligheder for alle børn gennem organiseringen i og rammesætningen. Om formiddagen arbejdes der i grupper af forskellige størrelser, hvor der er fokus på de mere organiserede og planlagte aktiviteter, mens der om eftermiddagen ofte er mere fokus på at følge den børneinitierede leg og initiativer. Dagen igennem er der fokus på forudsigelighed som grundlag for tryghed.

Det ses om mærkes for eksempel ved:

• Vi sørger for en god modtagelse om morgenen, hvor børn og forældre mødes med et goddag og hvor der er plads og rum til at sige farvel så barnet får de bedste betingelser for at starte dagen.
• I børnehaven arbejdes der for eksempel med Hit med lyden i hverdagsrutiner og overgange. Et eksempel kunne være, at alle dem der starter med Anton Abe må sætte sig ud til bordet.
• Tydelig og forudsigelig hverdag, ved brug af piktogrammer og verbal guidning. Når du nu har spist, skal vi ud på badeværelset og så videre.
• Vi bestræber os på at have og rekruttere medarbejder der har forskellige personlige kompetencer, som de kan bruge i samværet med børnene. Nogen har særlig viden i forhold til sproglige læringsmiljøer, nogen har kompetencer i forhold til udeliv og så videre.
• Griber de spontane mulighederne for at ”gå ved siden af” i børnenes læring. Et spørgsmål fra et barn ”hvad er en elektrisk ål – og hvor stor er den” – bliver til et helt eftermiddagsprojekt med google søgninger, tommestok, verdenskort og tegnepapir.
• Der er en atmosfære der fordrer muligheden for at øve sig og dermed lære. For eksempel - "Hvor er det flot du prøver at tage støvler på - du øver dig – du må godt holde ved mig så du ikke vælter".

Samarbejdet med forældrene sker i mange forskellige sammenhænge. Den daglige dialog prioriteres i det omfang det er muligt. Små fortællinger om hvad dagen har bragt og hvordan det er gået. De mere udviklingsorienterede samtaler er systematiske tilrettelagt.

Hvert barn har en kontaktpædagog som er ansvarlig for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Denne kontaktpædagog er ansvarlig for så vel den daglige som den periodiske forældrekontakt.

Forældresamtaler er systematiseret og følger et bestemt interval, hvor der er klare opstillede formål. I samarbejdet med forældrene anvendes egene skemaer, dialogprofiler, sprogvurderinger og kompetencemål for skolestarterne. Efter hver samtale opstilles et fælles mål for barnet sammen med forældrene, som arbejdes med hjemme og i institutionen. Der følges op på målene ved næste samtale og nye mål for barnet sættes.

Derudover har vi i institutionen blandt andet også:

• Forældremøder – stuevis hvor der fortælles om hverdagen og hvor medarbejdere og forældre er i dialog om hvad der foregår i gruppen.
• Sociale arrangementer som for eksempel julekaffe hvor alle forældre inviteres ned i institutionen.
• Inddragelse af forældre i praktiske opgaver omkring legepladsen samt medindflydelse og ejerskab som forældre gennem inddragelse i legepladsudvalg.
• Ressourcebank, hvor forældrene byder ind med hvad de kan bidrage med – For eksempel kursus i cykling eller besøg på bondegård.
• Digital kommunikation på Aula – fortællinger om hvad børnene har lavet og været optaget af i dag, suppleret med billeder.
• Nyhedsbreve fra ledelsen som fortæller mere overordnet om hvad vi som institution er optaget af.
• Aflevering og afhentning af børn hvor dialogen prioriteres.
• I fællesskab med forældrebestyrelsen udarbejdet principper for den gode kommunikation.
• Altid mulighed for ad hoc samtaler.

Hvordan forstår vi begrebet børn i udsatte positioner?

Alle er på et eller andet tidspunkt i livet, i større eller mindre grad, i kortere eller længere varighed, i en udsat position- Dødsfald, skilsmisse, flytning, sygdom, eller mere komplekse udviklingsmæssige udfordringer påvirker os. Dette gælder også for børn. Når vi har børn som vi kan se er i en udsat position, af den ene eller anden grund, arbejder vi målrettet med at sikre disse børns livsmuligheder.

Det gør vi for eksempel ved:

• Øget forældresamarbejde – vi er i tæt dialog.
• AKT-pædagogen giver sparring til personale såvel som til forældre og er tovholder og koordinator på samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.
• Der udarbejdes individuelle handleplaner som følges systematisk op hver 6 uge, og justeres eller der sættes nye mål for barnet.
• Vi sikrer deltagelsesmuligheder i fællesskaber i mindre grupper så barnet oplever at lykkes.
• Der arbejdes bevidst med at sikre tætte udviklende relationer til andre børn og voksne.
• Tilrettelægger en organisering der understøtter enkelte børns behov, såvel som børnegruppen.
• Vi afprøver forskellige muligheder for at sikre barnets deltagelse. For eksempel faste pladser, luftpuder, kuglevest- og dyne med mere.
• Tæt og målrettet samarbejde med andre professionelle som for eksempel fysioterapeut, psykolog med flere.

Vores kommende skolebørn samles på tværs af grupper 1-2 gang om ugen og når vi når foråret flere gange om ugen. Derudover arbejdes der på de enkelte grupper i mindre læringsgrupper, hvor der arbejdes med forskellige tiltag for at ruste børnene til overgangen, ud fra de enkelte børns læringsmål. Vi arbejdertæt sammen med forældrene om overgangen for at gøre hele familien klar til overgangen. Vi har et formaliseret samarbejde med lokalskolen og de andre institutioner, hvor vi arbejder målrettet ud fra 8 kompetenceområder.

Relationer. Barnets evne til at skabe og fastholde relationer til både børn og voksne samt indgå i og være medskaber af lege.

Robusthed og mod. Barnets evne til at møde og håndtere nye udfordringer.

Sociale spilleregler. Barnets evne til at forstå og anerkende sociale spilleregler, herunder f.eks. at hjælpe, give plads til andre og håndtere konflikter.

Forandringsparathed. Barnets evne til at aflæse kontekster og vide, hvad der forventes i forskellige kontekster; at der f.eks. forventes forskellige ting af en, når man er i en dansktime, en idrætstime eller i SFO’ens forskellige aktiviteter.

Selvkontrol og fokus. Barnets evne til at tilsidesætte egne behov, arbejdshukommelse og holde fokus på en opgave.

Udtrykke følelser. Barnets evne til at udtrykke følelser og et eventuelt behov for hjælp, herunder deltage i samtaler om afsavn, ønsker og forventninger i forbindelse med overgangen.

Sprog. Barnets evne til at kommunikere med sine omgivelser, herunder evne til at aflæse og bruge kropssprog samt interesse for tegn og symboler.

Selvhjulpenhed. Barnets evne til at mestre konkrete alderssvarende færdigheder som for eksempel at gå på toilettet selv, tage sit tøj af og på, holde orden i sine ting.

Derudover mødes vi med de andre børnehaver i byen en gang om ugen fra påske og frem. I den periode konkretiseres målene for børnene, til at prøve sig selv af på nye områder, for eksempel sige goddag til en jeg ikke kender og indgå i relationer med mindre kendte børn.

Mennesker, lokaler og omgivelser er alle forskellige. Hver især kan de/det give mulighed for forskellige læringsmiljøer. Læringsmiljøer der hver især kan bidrage til, at give nuancerede muligheder for at børnene kan trives, tilegne sig læring og dannelse.

Børnene skal opleve sig selv som en del af det omkringliggende samfund, hvor man som individ er både modtager og giver. På Lilholtgård er vi meget bevidste om at udnytte de muligheder der findes i vores nærmiljø. Vi opsøger det aktivt, griber det spontane og inviterer også omverdenen ind på Lilholtgård. Vi har faste turdage i alle grupper hvor bestemmelsesstedet kan være planlagt på forhånd eller det kan være ud i det blå – lad os gribe de muligheder der kommer.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi går i skoven og andre naturområder, både fast og nye steder.
• Vi besøger hønsemanden, æblemanden og rideskolen.
• Vi deltager i affalds indsamlinger i vores nærmiljø.
• Samarbejder med Handelsstandsforeningen om udsmykning i forbindelse med Halloween.
• Vi tager i Kirke til jul.
• Vi inviterer relevante fagpersoner ind i huset når vi arbejder med temaer.
• Samarbejder med andre institutioner om juletræsfest for de mindste børn på torvet.
• Vi har oprettet en ressourcebank, hvor forældre har kunnet byde ind med særlige interesser eller andet, de syntes kunne have relevans for børnene.

På Lilholtgård vil vi gerne have et børnemiljø hvor der er plads til det enkelte barn, til det store fællesskab samt mindre fællesskaber. Der skal være plads til de vilde og eksperimenterende lege, til de store armbevægelser og højt til loftet. Der skal ligeledes være plads til lege i små grupper, ro til fordybelse og nærvær. For at sikre det pædagogiske arbejde med børns læring, skal vi ind tænke både, hvordan vi arbejde med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Vi prøver at se børnemiljøet igennem et børneperspektiv, i vuggestuen er børnene små og har ikke et veludviklet verbal sprog, derfor er vi nødt til at kigge på barnets behov, deres væremåde, samspil med de andre børn, med andre ord er vi nødt til at lave en analyse af vores børnegruppe for at finde ud af deres behov.

Ud fra vores analyse af børneperspektivet, har vi fundet ud af, at der i vuggestuen skal være plads til:

Små fællesskaber. Vi deler børnene i mindre grupper i løbet af dagen. For at have ”rum” nok, bruger vi alle tænkelige kvm i huset. Vi har indrettet gangarealer til børneområder, vi bruger badeværelser til aktiviteter med vand leg, vi bruger institutionens udearealer, samt naturen rundt om os. Vi har indrettet alle grupperum, med rum i rummet. Derved kan vi tilgodese børnenes behov for små grupper.

Ro til fordybelse og leg. Vi har indrettet områder på stuen, som signalere at her laver man stille aktiviteter, her kan man sætte sig ned og kigge i en bog eller spille et spil/puslespil uden at blive forstyrret. I samspil med de små fællesskaber sikre det at der er områder og tider på dagen hvor der er fokus på ro til fordybelse og ro til stille aktiviteter.

Plads til fysisk og motorisk udfoldelse. Men der skal i den grad også være plads til at bruge sin krop og øve sig i sine motoriske færdigheder, både inde og ude. Det har vi sat stor fokus på i vores indretning af vuggestuen. Vi har sørget for mere gulvplads, samt legeredskaber hvor man kan bruge sin krop.

Eksempel fra praksis:

Vi har et par drenge der er hurtigt til at spise sin eftermiddagsmad, de kommer hurtigt fra bordet og begynder derefter at lave en løbeleg rundt om bordet med de andre spisende børn. Dette endte ofte ud i mange ”stop og nej” Efter vi ændret stuen og givet mulighed for fysisk leg, går de ofte selv i gang med at bygge en motorikbane imens de andre børn spiser færdigt, eller de får lige hjælp til de første to og fortsætter selv derefter. Så det har givet madro til de børn der spiser og plads til at fordybe sig motorisk for drengene.

Børnenes behov og børnegruppen vil løbende ændre sig, derfor er det også yderst vigtigt systematisk at evaluere på den fysiske indretning.

Det er også gennem et børneperspektiv, at vi i børnehaven prøver at få øje, hvad børnegrupperne ”kalder på”. Her deles børnene hver dag op i mindre grupper, der både kan tilgodese det enkelte barn, ro og fordybelse, eller fokus på forskellige kompetencer. Børnehavebørnene har mange gode tanker om og ideer til, hvad et godt børnehaveliv er. Det prøver personalet at tage udgangspunkt i, når der planlægges læringsgrupper og aktiviteter.

Eksempel fra praksis:

En gruppe børn i børnehaven har gang i mange ting på kort tid og kom til at flimre rundt. Ved at dele børnene op i mindre grupper og udstikke en ramme for, hvordan samværet og indholdet i dagens aktivitet i denne læringsgruppe skulle være, har børnegruppen opøvet kompetencer i at blive i en aktivitet, finde ro og fordybelse, fundet nye venner og været optaget af noget, de ikke selv har valgt.

For at skabe rum til de små grupper og fællesskaber, har vi kigget på strukturen i børnehaven. Ved at strukturere og organisere hverdagen har det frigivet plads og mulighed for børnemiljøer af forskellige størrelser, som er med til at sikre de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Dette har vi gjort ved at:

• have faste turdage, forskellige fra nabostuen
• lave et skema over hvilke grupperum, hver enkelt gruppe kan disponere over i ugens løb
• lave faste spisetider
• lave plan for hvilke voksne, der er på legepladsen over middag, og hvilke voksne, der afvikler pauser
• hver gruppe laver uge/månedsplan for læringsgrupper og aktiviteter med fokus på, hvad børnene skal lære

Ved at have lavet ovenstående tiltag, sikrer vi os, at det pædagogiske læringsmiljø er til stede hele dagen. – ude som inde, i aktivitetsgrupperne, når vi spiser, i garderoben, på toilettet. Det har ført videre til hvordan vi gør Lilholtgård til et inspirerende og overskueligt sted for børnene at være, hvor vi sikre nem adgang til legetøj og materialer.

For at opnå gode betingelser for børnenes trivsel, læring og udvikling, har vi også fokus på det æstetiske læringsmiljø.

• Vores hus er bygget så der er højt til loftet, der kommer meget lys ind.
• Der er til hele huset valgt møbler og andet inventar i lyst træ, lyse farver.
• Det meste legetøj opbevares i kurve. I børnehaven har man valgt at der er gennemgående fletkurve, som sikrer et æstetisk gennemgående billede. I vuggestuen har man valgt stof kurve som fylder hele rummet ud i vores reoler. Derudover sørger personalet for, at andet legetøj står pænt og indbydende på hylder og reoler.
• På Lilholtgård er der sat billeder på alle kasser, så børnene på forhånd ved hvad der er i kasserne, ligesom det er en stor hjælp for både børn og voksne når der skal ryddes op.

Eksempel fra praksis:

Vi har haft gang i den frie leg på Honningbistuen og vi har legetøj på det meste af gulvet. Albert 1,11 år gammel, vil gerne hjælpe med at rydde op igen. Vi sætter kasserne på en række på gulvet og begynder at rydde op. Albert kigger nøje på billederne inden han lægger hvert enkelt legetøj op i den rigtige kasse, efter lidt tid behøver han slet ikke kigge på billederne mere, da han nu kan huske hvor de forskellige ting skal hen.

• I vuggestuen har vi delt legetøjet op, så ikke alt legetøj er på stuerne. Men vi skifter i stedet løbende kasserne ud, så der er nyt og spændende legetøj, og for at gøre valget for legetøj mere overskueligt.
• Der er tilpas mængde legetøj i for eksempel dukkekrog og ved Lego-bordet, så det er overskueligt at lege med. I grupperummene og i fællesrummet er det synliggjort, hvad, der kan leges med, hvor, og der er ved hjælp af måtter på gulvet og særlige opstilling af møbler lavet lege-og læringsmiljøer.
• Børnene i børnehaven, har mulighed for at udtrykke sig kreativt og æstetisk ved at, der blandt andet er farver og papir i børnehøjde, og der er mulighed for brug af andre kreative materialer i læringsgrupperne. Der hænger opslagstavler på grupperummene til børnenes kreative tiltag og andre ting, der har betydning.
• Det er altid en mulighed at ”gemme” det, der er bygget i for eksempel Lego, perler eller plus-plusser.

For at sikre et godt børnemiljø, er det også vigtig at vi sikre os et miljø hvor børnene trives, både fysisk og psykisk og hvor de ikke bliver udsat for unødvendig smitterisiko. Derfor har vi meget fokus på hygiejnen på Lilholtgård.

For at sikre trivsel hos vores børn og minimere sygdom hos børn og personale, arbejder vi for god hygiejne på følgende måde.

Alle forældre opfordres til at vaske hænder på børnene og dem selv når de kommer om morgenen, så vi undgår at få bragt unødig sygdom med ind på Lilholtgård.

Alle børn vasker hænder inden måltider og når de kommer ind fra legepladsen. De mindste børn bliver hjulpet og de større børn guides, da det kan være svært at komme rundt i alle kroge på hænderne. Derudover hænger der billeder med vaskeanvisninger i børnehøjde på alle badeværelser.

De voksne enten vasker eller spritter hænder af inden måltider med børnene, samt hver gang de har tørret næse på et barn. Sprit er tilgængeligt i alle rum.

I forbindelse med toiletbesøg/bleskift, bliver børnene også guidet til god hygiejne af det pædagogiske personale.

I middagsstunden bliver alle håndtag på stuerne sprittet af, og alle borde og stole vaskes af efter måltiderne. Sove børnenes sengetøj bliver vasket cirka en gang om måneden. Derudover registrerer vi også hvor tit legetøjet bliver rengjort.

Når det pædagogiske personale skal bruge køkkenet eller hente noget i køkkenet, skal man altid spritte sine finger af inden adgang. Børn har ikke adgang til køkkenet, men må gerne være nysgerrige medhjælper ved vasken mod fællesrummet, eller ved rullebordene.

Alle disse tiltag skal være med til at sikre et godt børnemiljø, hvor vores børn trives bedst muligt

Det er vigtig for os på Lilholtgård at vores legeplads område har et godt børnemiljø, da vores børn bruger mange timer på legepladsen hver dag året rundt.

Vores legeplads har det sidste år været under en kæmpe udvikling, hvor vi har inddraget nye arealer og sløjfet andre. Dette for at få en mere sammenhængende legeplads, hvor det er muligt at bruge hele legepladsen hele dagen. Vi er nu færdig med flytning af arealer, men har nok en 4-5 år mere, inden vi har den ønsket legeplads. Det er et økonomisk spørgsmål hvor længe etableringen kommer til at tage, da vi løbende prioriterer at spare sammen samt søge om penge til den.

Legepladsen er delt ind i to legepladser, en som er rettet mod vuggestuebørnene og en mere udfordrende til børnehavebørnene.

I vores planlægning har vi fokus på flere forskellige miljøer.

• Plads til fysisk udfoldelse, gynger, rutsjebane, Tarzanbane, cykelbane, bakker, fodboldbane med mere
• Mange rum i rummet, hvor børnene har mulighed for at lege i mindre grupper
• Legehus-områder der indbyder til rollelege.
• Områder til sandleg
• Stille områder, hvor man for eksempel kan sætte på et tæppe og kigge i en bog
• Bålområde
• Plads til vandleg
• Beplantning der tilgodeser forskellige sanselige oplevelser

For, at der kan være fokus på, at børnene har lege- og læringsmiljøer, der hele tiden kan tilgodese deres trivsel, læring og udvikling, skal personalet løbende i dagligdagen, på stuemøder, afdelings-møder og p-møder have øje for evaluering af disse miljøer.

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Barnets alsidige personlige udvikling har stor betydning for barnets muligheder for at tilegne og begå sig i verden og for at opbygge relationer til andre mennesker. Da barnet spejler sig i andre, bliver det andres måde at møde barnet på, som får afgørende betydning for den personlig udvikling. Barnets lyst og muligheder for deltagelse er afhængig af det læringsmiljø vi tilbyder. Et læringsmiljø der er kendetegnet ved tryghed, tætte relationer, meningsfulde aktiviteter og hvor medarbejderne møder barnet der hvor det er, og giver barnet mulighed for at prøve sig selv af, alene og i relation til andre.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi forstørrer og gør børnene betydningsfulde, siger for eksempel "Ej hvor er det en god sang du har valgt vi skal synge".
• Vi lærer børnene at udvise omsorg og empati ved at de voksne er tilgængelige og aktivt deltagende i børnenes relationer, for eksempel opfordrer til trøst af et andet barn og til at dele legetøj.
• Børnene møder nærværende og fordybende voksne der er i dialog med dem, kikker dem ind i øjnene viser interesse og nysgerrighed på børnenes perspektiv og inddrager dem i beslutninger.
• Vi deltager i børnenes leg og tager initiativ til at inviterer flere børn ind i legen, gennem fremhævelse af deres kompetencer. For eksempel ved at spørge Peter om han ikke vil være med, da han er super god til at klatre i træer.
• Vi anerkender barnets følelser. For eksempel, "jeg kan se du er ked af det. Du vil også gerne have den bil, det kan jeg godt forstå, nu finder vi en til dig".
• Vi udfordrer børnene til at turde mere, til at prøve deres grænser af. Vi viser med mimik, sprog og kropssprog at vi tror på barnet. For eksempel "Se nu holder jeg dig i hånden, så kan du godt gå på de træstammer".
• Vi tilrettelægger alsidige aktiviteter, der sikrer alle børns deltagelse og har blik for det enkelte barns deltagelseskompetencer. For eksempel "Det er fint du sidder her – du behøver ikke være med til at slå kolbøtter. Så kan det være du har lyst næste gang".
• Vi tilrettelægger dagen så den er genkendelig og overskuelig.

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelses-former og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj med mere.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Barnets sociale udvikling har afgørende betydning, ikke kun for deres trivsel som barn, men for hele livet. Vi tilrettelægger og griber derfor læringsmiljøer, hvor barnet oplever at være en værdifuld deltager i forskellige fællesskaber. Stores fællesskaber- små fællesskaber, fællesskaber med andre børn - fællesskaber med voksne, spontane fællesskaber – planlagte fællesskaber.
Gennem fællesskaber oplever den enkelte at være betydningsfuld og bidrager derved til egen og andres trivsel, dannelse og udvikling. Barnet møder voksne som støtter og guider børnene med en empatisk tilgang, til at bidrage med egne initiativer så børnene har medindflydelse på deres hverdag. De voksne har blik for børnenes forskellige deltagelsesmuligheder og tilrettelægger hverdagen så alle børn oplever at mestre fællesskabet.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi arbejder i mindre grupper, hvor der er plads til det enkelte barn og dets kompetencer og tager udgangspunkt i børnenes deltagelsesmuligheder.
• Vi forstørrer det enkelte barns kompetencer og færdigheder for de andre børn i aktiviteter og i leg.
• Vi inddrager børnene i beslutninger – direkte og indirekte – hvor skal turen gå hen, hvilken sang skal vi synge.
• Vi bruger børnenes udsagn og vores observationer af børnenes optagethed i planlægningen.
• Vi voksne er empatiske rollemodeller, der er tilgængelige og i øjenhøjde med børnene.
• Vi anerkender og sætter ord på børnenes følelser og drager omsorg og trøster dem.
• Vi indretter det fysiske læringsrum så det indbyder til leg.
• Vi guider børnene i legen og deltager så alle børn har mulighed for deltagelse.

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale".

"Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Barnets kommunikation og sprog har afgørende betydning for at kunne udtrykke sig og være i relationer med andre. At kunne være en del af fællesskaber store som små og tilegne sig generel viden. Kommunikation og sprog er derfor helt centralt for børnenes trivslen, læring, udvikling og dannelse nu og på lang sigt og udvikles gemmes det læringsmiljø vi skaber for barnet.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi sikrer at alle børn er en del af meningsfulde interaktioner både verbalt og nonverbalt, med andre børn og med voksne.
• Vi sætter ord på barnets, andre børn og voksnes intentioner, følelser, handlinger. For eksempel ”Se – han smiler- han er glad for at du kommer, han rækker dig skovlen, han vil gerne lege med dig”
• Vi sikrer at alle børn kommer til orde for eksempel med små grupper, turtagning, tid og ro til dialog, verbalt og non verbalt.
• Vi benævner vores omgivelser og bruger det som udgangspunkt for dialog.
• Vi sikrer at alle børn deltager i forskellige fællesskaber gennem opdeling af børnene.
• Vi er sproglige rollemodeller for børnene for eksempel ved at lytte, give tid, holde øjenkontakt.
• Vi italesætter hvad vi gør i hverdagen og udvider og beriger børnene med nye ord og nye betydninger og forståelser. For eksempel "Nu trækker du ud i toilettet, trykker på knappen på toilettet, skyller ud i toilettet".
• Vi arbejder med ”Bablerne” i vuggestuen og med ”Hit med lyden” i børnehaven.
• Vi arbejder med Dialogisk læsning, samtale billede.

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel".

"Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 

Vi skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer, som understøtter børnenes muligheder for at de kan udforske og eksperimentere med kroppen, sanserne og mærke bevægelsesglæden både indenfor og udenfor.

Vores læringsmiljøer understøtter børnenes muligheder for at opleve glæden ved bevægelse, men også glæden ved at mærke sin rolige krop. Vi understøtter at børnene bliver bevidste om deres krops kunnen, og at de dermed udvikler en stor kropsbevidsthed. Vi er rollemodeller som voksne, og deltager gerne i fysiske lege og aktiviteter sammen med børnene.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Inddrage børnene i daglige gøremål – alt efter alder og udvikling. I vuggestuen kravler børnene selv op på stole og puslebord – smider vaskeklud i skraldespand med mere. I børnehaven inddrages børnene i borddækning, oprydning, fejning med mere.
• Vi er meget udenfor på legepladsen og på ture, hvor underlaget kan være forskelligt og sanserne udfordreres på andre måder. Regn, vind, lugte, træer at klatre i, bakker at bestige.
• Sikre en afvekslende hverdag, med skift i aktivitetsniveau gennem systematisk planlægning af aktiviteter der tager udgangspunkt i den enkelte børnegruppes behov.
• Vores måltider er en sansemæssig oplevelse – se – lugte – smage – konsistens – selv smører sin mad og hælde op.
• Giver plads til børneinitierede lege ude og inde og tilbyder forskellige materialer der understøtter brugen af kroppen og sanserne. For eksempel store legoklodser, små paller, brædder, cykler med mere.
• Arbejder bevidst med børneyoga, som et redskab til op- og nedregulering.

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension".

"Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi er ude i næsten alt slags vejr, enten på legepladsen eller i nærområdet.
• Arbejder med affaldssortering – i huset. Samler skrald når vi er på tur og taler om det vi finder jævnfør vores klimastrategi.
• Følger børnenes initiativer og udforsker sammen med børnene når de opdager noget nyt for eksempel "Hvad er det for en fugl vi kan høre?", "Hvordan mærkes hagl?" og så videre.
• Arbejder med årets gang og naturens cyklus både ude og inde.
• Tilsidesætter planlagte aktiviteter for at udforske naturfænomener som for eksempel sne, frost, tåge.
• Vi har temaer om natur der giver viden om natur og skaber bevidsthed om miljø og bæredygtighed.
• Vi bruger naturens materialer i kreative aktiviteter.
• Vi har arealer udlagt til klimahave på legepladsen for at sikre biodiversiteten.
• Vi voksne er rollemodeller og viser glæde og omtanke ved natur og udeliv.
• Vi har materialer på legepladsen der indbyder til eksperimenter og fordre forhandling i børnenes leg – for eksempel er træstuppen et bord eller noget helt andet.

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet".

"Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople-velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Gennem pædagogiske læringsmiljøer med fokus på kultur, æstetik og fællesskab har børn mulighed for at opnå en større forståelse af sig selv, for andre og for deres omverden. I vores hverdag er der planlagte og spontant opståede samtaler og aktiviteter der understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i forhold til kultur æstetik og fællesskaber.

Det gør vi for eksempel ved at:

• Vi præsenterer børnene for forskellige kulturelle udtryksformer for eksempel forskelligt musik, bøger, historie fortælling.
• Vi tilbyder børnene forskellige måder at udtrykke sig kreativt på. Maling, papir med mere.
• Vi udnytter de spontant opståede muligheder til at tale om kulturelle forskelligheder på. For eksempel et barn der har været på ferie i et andet land, eller interne forskelligheder mellem børnene eller de voksne.
• Vi spiser sammen og bruger måltidet som samlingspunkt hvor madkultur og mad-mod prioriteres.
• Vi siger ”ja tak” til kulturelle tilbud i nærmiljøet for eksempel teater på biblioteket.
• Vi fejrer og taler om traditioner i forbindelse med højtider som for eksempel jul og påske.

Vi skal etablere en evalueringskultur i personalegruppen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vores børnegruppers behøv ændre sig løbende.

Børnene bliver ældre og har derfor brug for andre læringsmiljøer, nye børn kommer til gruppen, andre forlader den. Dette gør, at det er en løbende proces, hele tiden at sikre at de læringsmiljøer vi tilbyder vores børn, er optimale i forhold til deres trivsel, læring udvikling og dannelse. Til dette formål benytter vi os af digitale værktøjer såvel som andre mere lokalt tilpassede metoder. På Lilholtgård tilstræber vi at have en systematisk til gang til vores arbejde og dermed også evaluering.

Vi gør for eksempel følgende:

• Der udarbejdes relations cirkler på alle grupper hver tredje måned. Disse evalueres på stuemøde, hvor der udarbejdes tiltag for at sikre at alle børn er i en tryg relation med mindst en voksen. Der laves en indsats, hvis der er behov for det, som følges op på næste møde.
• Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn en gang om året. Dialogprofilen er afsæt for kommende mål for barnet. Dette gøres i samarbejde med forældrene og dokumenteres i programmet Hjernen & Hjertet.
• Der udarbejdes SMITTE-model på udvalgte indsatser på gruppeniveau, som efterfølgende evalueres på stuemøder af gruppen med deltagelse af en ledelses repræsentant og nye mål sættes for gruppen.
• Der udarbejdes uge og månedsplan med udgangspunkt i de 12 temaer, som løbende dokumenteres i tekst og foto på AULA.
• Der udarbejdes SMITTE-model eller strategipil på udvalgte temaer, som er gældende for hele huset. For eksempel tema om natur eller bevægelse. Disse evalueres efterfølgende på de enkelte stuemøder. Sideløbende dokumenteres disse temaer og effekten af dem gennem AULA i praksisfortællinger og fotos.

Vi laver en evaluering af læreplanen mindst hvert andet år, med henblik på at udvikle det pædagogiske lærings-miljø.
I evalueringen af den samlede læreplan benytter vi samlerapporten fra Hjernen & Hjertet. Den giver et overblik over, hvilke områder af børnenes udvikling, vi særligt lykkes med og hvor vi I den kommende tid skal have justeret i vores læringsmiljøer.

Forældrebestyrelse og personalegruppe er inddraget i evalueringen af den samlede læreplan.